EpoMaster X1

EpoMaster X1 er Epokes avancerede fjernbetjening til styring af primært større saltspredere. EpoMaster X1 er resultat af et løbende samarbejde mellem brugere og Epokes egne software-
udviklere. Fjernbetjeningens funktioner dækker derfor alle typer behov – fra udfordringerne på svært tilgængelige strækninger i bjergrige områder til storbyernes lange, lige og tæt trafikerede indfaldsveje.

EpoMaster X1 er ikke kun en fjernbetjening. Som kernen i det komplette system, Epoke Computer Assisted Spreading, giver den mulighed for tilvalg af en række avancerede højteknologiske, softwarebaserede løsninger.